En stiv skotte

Go granny!

Har leget lidt med farmors gamle kogebøger, faldt over klassikeren romfromage og blev helt blød i knæene.

Da jeg ikke havde mere rom i barskabet, røg der en ordentlig sjat whisky i fromagen, og det var faktisk slet ikke et dårligt træk! Fromagen bliver ikke så sød, som den kan blive med rom. Den har kant og får lige en ekstra bitter finish med en håndfuld karamelliserede valnødder på toppen.

En rigtig herredessert på en kold vinteraften – der er nok til 3 herrer eller 4 damer.

Det skal du bruge:
2 pasteuriserede æggeblommer
2 pasteuriserede æggehvider
50 g. sukker
1 dl. whisky
5 blade husblas
2 dl. piskefløde

En håndfuld valnødderkerner
50 g. sukker
saften af en halv appelsin (kan udelades)

Sådan gør du:
Læg husblas i en kop koldt vand. Pisk æggeblommer og sukker til det er hvidt og luftigt. Tilsæt whisky. Pisk æggehviderne stive, og pisk så fløden stiv. Tag husblas op af koppen og put den i en gryde med det vand, der hænger ved. Smelt husblas over et vandbad eller i en gryde ved svag varme. Når husblasen er smeltet hældes den i æggeblommerne i en tynd stråle. Pisk godt undervejs, vend derefter flødeskummet i og til sidst de stive æggehvider. Smag på fromagen og juster med sukker og whisky efter smag.

Fordel fromagen i fire små skåle eller én stor og stil på køl, til den skal serveres.

Inden servering varmes sukker, appelsinsaft og valnødder op på en varm pande, indtil sukkeret karamelliserer til en tyk sirup rundt om valnødderne. Køl af og pynt fromagen.

This entry was posted in Dessert, Grannys kitchen and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>