Kål er cool

En salat, der rykker. Saftig og sprød. Og så bliver du dejligt mæt af den. Foto: Mathias

Mens vi venter på, at de første spæde salater dukker frem af jorden, er det oplagt at fylde salatskålen med kål. Det er sprødt, saftigt og sundt.

Her får du opskriften på en virkelig lækker vintersalat, der fint kan gå som et måltid i sig selv.

Det skal du bruge:
Et kvart hvidkål, fintsnittet
2 æbler, i tynde både
2 appelsiner, i store tern
En håndfuld soltørrede tranebær
En håndfuld friske krydderurter – timian og oregano er dejligt

Dressing:
Saften af 1 appelsin
1-2 tsk. sennep
1 spsk. olivenolie
salt og peber
eventuelt lidt honning

Sådan gør du:
Snit kålen fint og læg den på et fad. Snit så æblerne i fine både og dernæst appelsinerne i store tern. Læg frugten oven på kålen og møfl forsigtigt rundt. Drys med tranebær og krydderurter.

Ingredienserne til dressing røres godt sammen. Smag til med sennep, salt og friskkværnet peber. Og måske et par dråber honning, hvis dressingen mangler sødme. Dressingen hældes over salaten lige inden servering.

This entry was posted in salat and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>