Sylt troperne

Sommer på glas. Foto: Mathias

Overspringshandler du også med at kigge efter billige flybilletter til lidt varmere himmelstrøg? Denne marmelade er god, hvis du er akut ramt af rejsefeber. Den er let at lave, og søndag morgen kan du smøre smagen af sommer på dit morgenbrød. Ikke dårligt!

Ananas er gode for tiden – og så kan de syltes til en marmelade, der smager af tropesommer. Tilsat lidt kvæde får marmeladen et nordisk strejf.

Det skal du bruge:
775 g. ananas, uden skal og stok, skåret i små stykker
225 g. kvæde, skrællet og skåret i grove tern
225 g. rørsukker
1 økocitron, saft og skal
1 vanillestang

Sådan gør du:
Skræl en ananas og fjern stokken i midten. Skær frugten i tern. Skræl kvæden og sker i tern. Kom frugten i en gryde sammen med sukker. Riv citronen og pres saften af den. Flæk vanillestangen og kom den i gryden sammen med saften fra citronen. Bring frugten i kog, og lad den simre til konsistensen er som marmelade. Tilsæt citronskal og sluk for varmen. Pres marmeladen gennem en si, så de værste klumper og trevler sies fra. Fyld marmeladen på skollede glas, luk glassene og stil dem på køl.

Nok til tre glas.

This entry was posted in Morgenmad and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>