I stedet for take-away

Hurtig og lækker aftensmad. Foto: Mathias

Var lige ved at overgive mig til den lokale pizzabager – men var alligvel for doven til at gå ned fra tredje sal for at hente en lunken pizza hjem i papæske.

Tog i stedet på tour de køkkenskab og kastede alt i én gryde. 15 minutter efter var der serveret. Det kunne pizzapapa ikke have gjort hurtigere. Resultatet var overraskende godt – og du har sikkert de samme ingredienser eller nogle, der ligner derhjemme.

Det smed jeg i gryden:
2 spsk. olivenolie
1 finthakket løg
2 fed finthakket hvidløg
3 stængler finthakket bladselleri
3 finthakkede gulerødder
1 dåse hakkede tomater
2 laurbærblade
Et godt drys tørret timian
Salt og friskkværnet peber

Pasta kogt al dente i rigeligt letsaltet vand

Så nemt er det:
Kog pastaen. Lun olien i en gryde eller pande. Tilsæt løg og hvidløg og svits til løgene er blanke og bløde. Tilsæt gulerødder og selleri og svits et minut eller to. Tilsæt så tomaterne, laurbærblade og timian. Kog i fem minutter (eller mere) og smag til med salt og friskkværnet peber. Vend den færdigkogte pasta i saucen og bland det godt.

Anret. Hvis du er heldig, ligger du også inde med lidt reven citronskal, parmesan, lidt persille eller basilikum. Drys det over retten inden servering.

Portionen er nok til tre sofatrængende voksne.

This entry was posted in Italiensk and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>