Sæt tænderne i en sprød, farverig salat

En smuk og farverig salat, der kombinerer blødhed med sprødhed. Og så er den nem at lave. Foto: Mathias

Jeg er stadig meget glad for kål i salatskålen, mens vi venter på de skønne salater. Her er saftig og sprød rødkål parret med blød avokado og syrlige æbler. Et sundt, farverigt og velsmagende match.

Det skal du bruge:
Et kvart rødkålshoved
1 avokado
2 æbler
En håndfuld græskarkerner
Saften af en halv citron eller 1 lime
2 spsk. god olivenolie
Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du:
Rist græskarkernerne på en tør, varm pande. Når de popper lægges de til afkøling på køkkenrulle og drysses med lidt salt.

Snit rødkålen fint og læg den på et fad. Skær avokadoen i mundrette bidder og læg den ovenpå kålen. Tilsæt til sidst æblerne, der skæres i papirstynde både. Møfl forsigtigt lidt rundt i salaten, så alle farverne kan ses.

Dryp salaten med citrussaft og olivenolie og krydr med salt og peber. Drys til sidst græskarkernerne over og servér.

Her er nok til fire.

Et godt tip: Skal salaten stå lidt, inden servering, så lad avokadostenen ligge i salaten sammen med avokadoen. Det forhindrer avokadoen i at blive brun – det samme gør citronsaft, men tricket med stenen er godt, hvis man ikke ønsker for meget citrussmag over sin avokado. Har lært det af en klog mand i Costa Rica, der altid pyntede sin guacamole med en avokadosten for at holde den smuk grøn i længere tid. Smart!

This entry was posted in salat, Tilbehør and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>