Mens vi venter på sommeren…

Denne salat med saftig melon, sprøde radiser og salt halloumi-ost smager virkelig af sommer. Og når grill-sæsonen for alvor går i gang, vil den være godt tilbehør til grillet kylling eller okse. Halloumi-osten kan også fint grilles. Her er den dog blot stegt på en pande. Foto: Marie

Jeg er SÅ klar til sommeren nu. Jeg har lyst til grill-mad, danske jordbær og hyldeblomstsaft. Men bortset fra et par dejlige maj-dage, har vejret ikke rigtigt været med mig og mine hede sommerdrømme.

Mens jeg venter er denne salat blandt mine favoritter. Den smager af sommer med saftig melon, sprøde radiser, salt halloumi-ost, frisk agurk og mynte. Den er hurtig at bikse sammen, og kan fint udgøre et let måltid i sig selv.

Halloumi-ost er en cypriotisk genistreg af en ost. Den kan nemlig tåle at blive varmet op uden at smelte. Den er fast i bidet og salt på samme måde som feta.

Det skal du bruge

En god håndfuld grøn salat, fx romaine, feldsalat eller frisée
10 cm agurk, halveret og skåret i skiver
1 halv melon, jeg brugte galiamelon, men honning-, cantaloup- eller netmelon kan også bruges
6 radiser skåret i kvarte
30-50 g. ristede pinjekerner
100 g. halloumi-ost, grillet eller stegt
En kvist frisk mynte
Olivenolie og peber

Sådan gør du

Rist pinjekernerne gyldne på en varm pande. Bræk halloumi-osten i mindre stykker og grill eller steg osten gylden og sprød. Læg den på et stykke køkkenrulle.

Skyl og slyng salaten og skær den i mindre stykker. Skær agurkerne i halve og derefter i skiver. Skær radiserne i kvarte. Flæk melonen, og fjern kernerne med en ske. Skær den i mundrette stykker.

Salaten er flot og sommerlig med de grønne og pink nuancer. Foto: Marie

Anret salaten på et flad fad, så præsenterer den sig smukkest. Start med salaten, dernæst melon og agurker. Drys radiserne på, derefter hallomi-osten. Fordel så pinjekernerne over salaten og riv mynteblade over. Dryp til sidst med olivenolie og giv salaten et godt skud friskkværnet peber. Den behøver ikke salt, da osten er salt i sig selv.

Et godt tip

Skal salaten ikke spises med det samme, så vent med at putte ost og pinjekerner på. På den måde holder de sprødheden. Undlad også at putte olie på, det gør salaten slap i koderne.

This entry was posted in salat, Vegetarisk and tagged , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>