Forårsgrøn smoothie med avokado

Den sartgrønne smoothie indeholder avokado, lime, skyr og vanille i virkelig skøn forening. Jeg slubrer den i mig i øjeblikket. Foto; Mathias

 

 

 

 

 

 

 

Det her er min klare smoothiefavorit, fin til morgenmad, men kan også bruges som sødt punktum for en middag, men mere om det senere.

Smoothien er cremet og fyldig på grund af den fede og sunde avokado, som bliver holdt i skak af syrlig lime og skyr samt lidt sødt vanillesukker.

Det skal du bruge – til to personer

2 modne avokado
2 spsk vanillesukker
4 store spsk skyr
mælk eller soja/rismælk til smoothien bliver lind
saft fra en halv lime

Sådan gør du

Blend avokado med skyr, vanillesukker, lime og tilsæt mælk til konsistensen er lind, men stadig lidt cremet. Det er det.

Smoothien er som sagt glimrende som morgenmad eller eftermiddagssnack. Men jeg forestiller mig også, at den med lidt mindre mælk, vil udgøre en særdeles lækker dessertcreme. Fx drysset med pistaciekrokant eller som creme til en mørk chokoladekage. Det skal i hvert fald prøves her i mit køkken!

This entry was posted in Dessert, Drikke, Morgenmad and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>